Brezel/pretzel burger med pølse og lynkraut

Hvor er disse bare gode og anderledes på den tyske måde – som burgerboller, eller som den velkendte kringle.

Pretzelboller

8 styk

45 minutter + 1.5 time hæv

  • 3 1/2 liter mælk
  • 25 g gær
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 75 g smør (gerne bezel)
  • 5-600 g hvedemel
  • 1 1/2  liter vand
  • 1/2 dl natron
  • 1 æg pisket med 2 spsk vand
  • groft salt

Lun mælken til 37 grader. Rør gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt og smør. Bland melen i – det er ikke sikkert du skal bruge det hele. Ælt til den er glat og blank. Lad det hæve en time. Slå dejen ned og del den i 8 dele og lav nogle flotte runde boller. Skær et kryds i toppen af dem  Lad dem efterhæve under et fugtigt viskestykke i 20 minutter.

Tænd ovnen på 220 grader

Kog vandet op og held natron i – det bruser 🙂 Kog 3-4 boller ad gangen først 2 minutter på den ene side, så vender du dem i vandet og giver dem 2 minutter på den anden side. Læg dem på plade med bagepapir. Pensle dem forsigtig med æg og drys med masser af salt. Bag i ovenen i 10-14miutter til de har en flot gylden overflade.

Lynkraut

  • 1 spidskål
  • 1 spsk salt
  • 1/2 tsk knust kommen

Snit kålen rigtig fint, drys med salt og ælt/knug det godt sammen og smag til med kommen.

Burger

  • 8 kålpølser
  • Lynkraut
  • Mayo
  • 8 pretzelboller
  • 1 rødløg i tynde skiver
  • Sennep

Flæk nogle gode pølser f.eks kålpølser men ikke helt gennem. Bare nok til at du kan flde dem ud, og steg dem så på begge sider i varm pande.

Smør bollerne med mayo, fyld dem med kraut, pølse og rødløg i ringe. Server med sennep.

Reklamer