Tomattærte

Tomattærten er fra Lone Landmands blog og den er sååå intenst god! Laver den tit! Jeg har dog skiftet butterdejsbunden ud med grovtærtedej – man passer vel på 🙂

  • 1 pakke grovtærtedej
  • 1 spsk. dijonsennep (har også med held brugt 2 spsk. grov)
  • 20 stk. blommetomater (eller flere slags blandede – men de skal amge af noget!)
  • 1 dl revet Prima Donna ost
  • Frisk rosmarin og timian i gavmilde mængder
  • God olivenolie
  • Salt og peber

Lav tærtedejen efter anvisning på pakken og kom i tærteform. Smør et tykt lag sennep udover bunden. Fordel primadonna osten (nb! skal altså være primadonna) Fordel de skiveskårede tomater over osten. Drys med masser af timian og rosmarin over. Giv den salt og peber og dryp med olie. Bag i 30 minutter ved 200 grader.

IMG_2974

Selleri tærte

Selleri på den helt perfekte ikke-selleri-agtige måde 🙂

  • 200 g bacontern
  • 1 knoldselleri
  • 2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • 5 æg
  • revet ost

Tænd ovnen på 190 grader.

Steg bacon gyldent og  læg det på fedtsugende papir (køkkenrulle)

Skræl og riv selleri.

Skær rødløg i små fine tern.

Pres hvidløg.

Varm olien op på en stor pande. Vend selleri, rødløg og hvidløg på panden. Krydr med salt og peber.

Når selleri og løg er bløde, lægges det i en tærteform og blandes med bacon.

Pisk æggene med en gaffel og hæld dem over, og til sidst osten.

Stil tærten i ovnen i 45 minutter.

Spis grøn salat til!

IMG_1824