Quesadilla med mango, cheddar og sorte bønner

Megalækkert!! Dejlig opskrift fra Femina. Der står at man kan blande kylling eller oksekød i men det er der ingen verdens grund til, så lad hellere vær’ for miljøets skyld!

Guacamolen er helt anderledes end jeg plejer at lave og den er rustik og superlækker!

IMG_0521

Til 4 personer, 35 minutter + 15 minutter i ovn.

  • 2 dl brune ris
  • 8 små tortillas
  • 1 spsk olivenolje

Jalapeno-bønnefyld

  • 1 dåse sorte bønner
  • 5-10 skiver syltede jalapenjos fra glas
  • 1 moden mango
  • 150 g cheddar
  • 3 forårsløg
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • salt og friskkværnet peber

Guacamole

  • 2 modne avocadoer
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • saft af en limefrugt (eller citron)
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • salt og friskkværnet peber

Til servering

  • mere koriander
  • limeskiver (og ikke citron som på billedet – havde ikke lime :))

Kog de brune ris efter anvisning på pakken

Jalapeno-bønnefyld: Afdryp de sorte bønner og skyl dem i koldt vand i en sigte. Afdryp og hak jalapenjos. Skræl mango og skør det i tern. Riv cheddar groft. Rens og snit forårsløg i fine skiver. Hak koriander groft. Bland det hele i en skål (også risene) og smag til med salt og peber.

Guacamole: Flæk avocadoerne og skrab avokadokødet ud med ske, mos med gaffel i en skål. Pil og hak løget fint, og mas/finhak hvidløget, hak koriander groft. Rør det i avocadomosen og smag til med limesaft og salt/peber.

Tænd ovnen på 180 grader. Fordel 4 tortillas på en bageplade med bagepapir. Læg bønnefyldet på og læg de fire sidste tortillas ovenpå og tryk dem sammen. Evt. kan du lægge bønnefyld på det halve af tortillaen og folde dem til halvmåner. Pensl med olje og bag i ovnen ca 15 minutter til de er sprøde og osten smeltet.

Server med guacamolen, koriander og skiver af lime.

 

 

Reklamer

Grove boller på 45 minutter

Superlækre grove boller som er færdige på 45 minutter. Jubii – endelig en gæropskrift hvor man ikke skal regne med en times hævning her og 30 minutters hævning der!!

12 boller

INGREDIENSER

  • 50 gram gær
  • 2.5 dl lunkent vand
  • 1 dl skyr
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • 1 æg
  • 5.5 dl hvedemel
  • 2 dl rugmel
  • 1.5 kerner/frø f.eks kombinationen græskarkerner, solsikkefrø og hørfrø

Fremgangsmåde

Opløs gæren i lunkent vand og skyr.

Tilsæt salt, honning og ægget.

Rør melet i. Når dejen har absorberet melet, men stadig er klistret tilsættes frø og/eller kerner. Hvis du synes, det bliver for tørt eller vådt, så kom mere vand eller mel i, men husk at dejen skal være klisteret. Hvis du kommer for meget mel i, så risikere du, at bollerne ikke hæver ordentligt. Så hellere lidt for klisteret og svære at forme end det modsatte.

Kom dejen på en bageplade med bagepapir med røreskeen i klumper. Dejen skal være for klistret til at rulle boller af.

Bagepladen sættes i en kold ovn og bages ved 225 grader ca 25 minutter. Bank dem under bunden for at høre om de lyder hule og dermed færdige.

Fiskefad med grønt og sprød citroncrumble top

Man skal bruge:

  • 300 g hvid fisk – jeg brugte torsk
  • 6 kogte kartofler i skiver
  • 200 g spinat
  • 1 løg – hakket
  • 2 store gulerødder – groftrevne (eller bare hvad du har – jeg har f.eks rødkål i på den på billedet og måske også selleri…)
  • Lidt olie til at stege i
  • Salt og peber

Til smuldredejen på toppen skal man bruge (men du bliver kun glad for at doble op på alt her:)

  • 50 g rasp
  • 25 g fintrevet parmesan
  • Fintrevet skal fra en økocitron (Resten af citronen kan du servere til retten)
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 spsk smør

Rens, riv og hak løg og gulerødder og svits dem let i olie. Tilsæt spinaten og bland det godt sammen.

Bland ingredienserne til smuldredejen.

Skær kartoflerne i skiver, læg dem i fadet og læg fisken ovenpå. Fordel grøntsagsblandingen over fisken. Slut af med at drysse med smuldredejen – og bag så hele herligheden ved 200 grader, til toppen er gylden og fisken gennembagt. Det tager en halv times tid.

 

IMG_8076

Indbagte blomkål buketter

Som hovedret med salat til, eller som tilbehør til al slags kød. Totalt god måde at spise blomkål på!

    • 1 blomkålshovede
    • 150 gram kikærtemel (evt. hvedemel)
    • 1,5-2 dl vand
    • 2 fed hvidløg
    • salt, peber  evt spidskommen

Del blomkålshovedet i små buketter (mundfuldstørrelse) Hak hvidløgen helt fint og bland sammen med kikærtemel, vand og krydderier. Skal være som pandekagedej

Dyp blomkålsbuketterne i dejen en efter en, så de er helt dækket, dryp dem evt lidt af, og læg på bagepapir på en plade. Forbag dem i ca 15 minutter ved 200 grader. Tag dem ud og læg dem over i et ildfast fad. Helt lidt bbq eller hickory sovs over og sæt dem i ovnen igen i 10-15 minutter til de er gyldne (stik en gaffel i – den skal kunne gå lige igennem). Færdig!

Første gang lavede jeg selv BBQ sauce, men bagefter har vi spist med nogle saucer fra køleren, og det er altså lige godt… Opskriften er fra Alternativet – nogen havde delt det på facebook. Utrolig hvor inspiration kan komme fra!!

Kikært pandekager med koriander/peanutbutterdip

kikærtepandekager og dip med koriander og peanutbutter

Kikærtepandekagerne:

  • 3 dl kikærtemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk stærk karry
  • en smule spidskommen
  • salt og peber
  • evt. friske krydderurter
  • 4 spsk olivenolie
  • 4-5 dl vand

Kikærtemel, bagepulver og krydderier blandes i en skål. Olivenolie og vand tilsættes under omrøring til det får den bliver som tyk pandekagedej.

Steg på panden ved middelhøj varme til de er lysebrune på begge sider. Små eller store.

Dippen:

  • Frisk koriander, hakket
  • Peanutbutter
  • Skyr
  • Salt og peber

Bland.

Begge dele kan bruges som tilbehør til f. eks Squash frikadeller eller Ris frikadeller eller med syltetøj, eller måske en stor pandekage med omelet på?

Ærtemos

Det smager simplethen af slik!! Kan bruges som tilbehør til ALT!

Igår fik vi det til squashdeller og bønfritter (frosne grønne bønner bagt som pommes frites i ovnen).

  • Ærter – friske eller frosne der lige er kogt op
  • Hvidløg  bare mas et fed i
  • Salt og peber
  • Evt lidt basilikum
  • En lille slat olivenolje

Det hele får en tur med stavblenderen – og så er det klart!

ært

Rabarberkylling med mandler, løg og krydderier

Lige amitiøst nok sådan en hverdagsaften, men al arbejdstiden værd!!

  • 2 håndfulde mandler
  • Havsalt
  • 1 stor kylling (eller færdigparteret)
  • Salt
  • 1 bdt. rabarber
  • 4 bananskalotteløg (eller rødløg)
  • 3 fed hvidløg
  • 12 cm hel kanel
  • 10 allehåndefrø
  • 3 nelliker
  • 10 peberkorn
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 5 kardemommekapsler
  • Smør eller olie
  • 1 stor øko appelsin
  • 4-6 spsk. pekmez (eller flydende honning)
  • Salt
  • 2 dl vand
  • Blandede krydderurter (f.eks ramsløg, persille, løvstikke, koriander)


Smut mandlerne. Gør kyllingen i stand, fjern gumpen og fedtflommen. Partér den i 12-14 stykker med en stor kniv: skær lårene af, og del dem i over- og underlår, skær brystet af på benet og del i 4 eller 6 stykker, skær vingerne af, og del ryggen i 2 stykker. Drys kyllingestykkerne med salt, og lad dem ligge fremme på et fad, mens resten gøres klar. 

Gør rabarberne i stand: skyl dem, skær toppen af, og trim nænsomt det nederste af stilkene (der sidder megen smag i det nederste af rabarberstilke). Skær stilkene i stykker på 3-4 cm. 

Pil løg og hvidløgsfed og skær i kvarter. Knus allehåndefrøene groft. Mas kardemommekapslerne, så de åbner sig. Knus peberkorn og korianderfrø. Smør et stort ildfast fad med smør eller olie, og fordel rabarber, løg, hvidløg, mandler, kyllingestykker (med skindsiden opad) og de tørre krydderier i det. Skær 2 tynde strimler skal af appelsinen, og læg dem ved. 

Pres i øvrigt appelsinen, og rør saften sammen med pekmez, lidt salt og vand. Dryp lagen over fyldet i fadet, og sæt fadet ind i ovnen ved 225 grader, men skru med det samme ned til 175 grader og lad stege i 1½ times tid. 

Smag på skyen undervejs, og tilsæt evt. lidt mere pekmez eller sukker, hvis skyen er for syrlig af rabarbersaften. Skyl og afdryp krydderurterne, hak dem, og drys dem over fadet med den færdige rabarberkylling og servér med ris.

ps. Pekmez er nedkogt vindruesaft, en naturligt sød og letsyrlig mørk, gyldenbrun sirup, som er genial til madlavning. Pekmez stammer fra Tyrkiet og fås i tyrkiske og arabiske grønt- og kolonialbutikker. Kan erstattes med flydendehonning. Så lærte vi det 🙂

Opskrift fra et nummer af  Gastro jeg fandt i sommerhuset.

IMG_2682