Tomattærte

Tomattærten er fra Lone Landmands blog og den er sååå intenst god! Laver den tit! Jeg har dog skiftet butterdejsbunden ud med grovtærtedej – man passer vel på 🙂

  • 1 pakke grovtærtedej
  • 1 spsk. dijonsennep (har også med held brugt 2 spsk. grov)
  • 20 stk. blommetomater (eller flere slags blandede – men de skal amge af noget!)
  • 1 dl revet Prima Donna ost
  • Frisk rosmarin og timian i gavmilde mængder
  • God olivenolie
  • Salt og peber

Lav tærtedejen efter anvisning på pakken og kom i tærteform. Smør et tykt lag sennep udover bunden. Fordel primadonna osten (nb! skal altså være primadonna) Fordel de skiveskårede tomater over osten. Drys med masser af timian og rosmarin over. Giv den salt og peber og dryp med olie. Bag i 30 minutter ved 200 grader.

IMG_2974

Ribs-kage

Lykken er en ribs bær busk. Fik både til kage og frosset ned til rysteribs til vinter. Eller til en kage mere, for denne er godt nok god!!

  • 250 g friske ribs, drysset med lidt sukker
  • 180 g hvedemel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1½ tsk kanel
  • kornene fra 1 vaniljestang (eller lidt vaniljesukker…)
  • 250 g rørsukker
  • 3 æg

Drys ribsene med lidt sukker og lad bærrene dryppe af i en sigte over en skål.  Bland mel, bagepulver og kanel.

Smør springformen og kom 3 spsk. rasp og 2 spsk. sukker ned i formen og vend det rundt, så det sætter sig fast på alle sider. evt. overskydende  rystes af.

Flæk vaniljestangen og rør kornene ud med lidt af sukkeret. Bland sukker, vanilje og æg og pisk dem luftige og hvide.

Vend forsigtig ribsene deri, gem dog gerne lidt til at dysse over til sidst. Vend melblandingen i æggemassen. Vend den forsigtigt sammen, hæld dejen i springformen og bag den i forvarmet oven 175 grader (varmluft) i ca. 30 min.

Tag den ud af springformen. Løsn kagen forsigtigt fra bunden og løft den over på et serveringsfad.

Ved servering (drys med flormelis) og server med god vaniljeis eller skyr og extra ribs hvis du har.

IMG_1609