Grove boller på 45 minutter

Superlækre grove boller som er færdige på 45 minutter. Jubii – endelig en gæropskrift hvor man ikke skal regne med en times hævning her og 30 minutters hævning der!!

12 boller

INGREDIENSER

  • 50 gram gær
  • 2.5 dl lunkent vand
  • 1 dl skyr
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • 1 æg
  • 5.5 dl hvedemel
  • 2 dl rugmel
  • 1.5 kerner/frø f.eks kombinationen græskarkerner, solsikkefrø og hørfrø

Fremgangsmåde

Opløs gæren i lunkent vand og skyr.

Tilsæt salt, honning og ægget.

Rør melet i. Når dejen har absorberet melet, men stadig er klistret tilsættes frø og/eller kerner. Hvis du synes, det bliver for tørt eller vådt, så kom mere vand eller mel i, men husk at dejen skal være klisteret. Hvis du kommer for meget mel i, så risikere du, at bollerne ikke hæver ordentligt. Så hellere lidt for klisteret og svære at forme end det modsatte.

Kom dejen på en bageplade med bagepapir med røreskeen i klumper. Dejen skal være for klistret til at rulle boller af.

Bagepladen sættes i en kold ovn og bages ved 225 grader ca 25 minutter. Bank dem under bunden for at høre om de lyder hule og dermed færdige.

Reklamer

Havregryns muffins

Supergode til morgenmad og madpakke.

Ingredienser – 12 styk

6 dl. havregryn
2 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
2 knivspids fint salt
2 æg
3 dl. mælk, (eller mandelmælk)
2 groftrevet æble -eller banan eller begge dele (måske dadel?)
4 spsk. ahornsirup eller honning
Desuden evt. lidt hakkede mandler og blåbær til topping(skal trykkes lidt på plads)

Bland havregryn med bagepulver, salt og kanel.

Bland æg, mælk, groftrevet æble og honning sammen i en anden skål.

Bland det tørre og det våde.

Lad blandingen stå i 5-10 minutter, mens du smører en muffinsform med smør.

Fordel blandingen i muffinsformen, og drys med ønsket topping (hakkede mandler eller blåbær)

Bages i en 180 grader varm ovn i ca. 25 minutter.

 

muffin

Billedet lånt fra spisestuen.dk, hvor originalopskriften kommer fra. For de kom til at se nøjagtig sådan ud!

Indisk blomkål og laks

Supernemt og hurtig med en smag af indien. What’s not to like…

  • 400 g laksefilet
  • 1/2-1 blomkålshoved i mindre buketter
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk karry
  • 16 små tomater
  • 1 dl vand
  • 4 dl yoghurt naturel
  • olie til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • Frisk koriander
  • Naanbrød

Snit løg og hvidløg fint. Steg blomkålsbuketter, løg, hvidløg og karry på middelvarm pande i 3 minutter. Tilsæt tomater og vand og lad det småstege til tomaterne er bløde. Giv dem evt. et tryk med grydeskeen. Tag panden af varmen, tilsæt yoghurt, salt og peber. Skær laksen i mindre stykker, 3 x3 cm, og steg dem på en pande ca. 1 minut på hver side.  Anret laks sammen med blomkålskarryen, drys med frisk koriander og server med lune naanbrød og mangochutney.

IMG_1790