Bønnedeller/koftas

Åh, disse er gode. Mine børn er ikke så enige – det blev lige vegetarisk nok 🙂 Ærgrligt, for de får det snart igen! Minder meget om falaffel. Spis en god salat til:)

bønnedeller

Ingredienser

  • Et løg
  • 250 g røde kidneybønner (svarer til 1 dåse)
  • 1 dl majs
  • 3 fed hvidløg
  • 1 del havregryn
  • 3-4 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. paprika
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. stødt koriander
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Hak løg og hvidløg fint og svits det forsigtigt på panden i olie sammen med krydderierne, majs og bønnerne i ca. 5-8 minutter.

Hæld det over i en skål og bland det havregryn og mel. Det hele blendes med en stavblender. Tilsæt evt. lidt mere havregryn, hvis farsen bliver for fugtig.

Lad den stå og køle godt af i en halv time. Når den er kølet af, bliver farsen mere fast.

Form farsen til koftas (ca. samme størrelse som en valnød) og rul dem i mel, før du steger dem i olien.

Hold godt øje med dem og sørg for olien ikke bliver for varm. De skal vendes op til flere gange under stegning.

Squash frikadeller

De smager noget så godt! Jeg bilder mig selv ind de er sunde, men der er altså lidt ost i. Er også gode kolde i madpakken dagen efter – men jeg får kun rester hvis jeg laver dobbel portion. Spis evt. med bønfrit (frosne bønner bagt som pommesfritter) og ærtemos

delle

  • 1 squash, groftrevet
  • 2 æg, store
  • 1/2 – 1 dl groft grahamsmel, fuldkorn eller lign – havregryn er også godt
  • 1/2 finthakket løg eller forårsløg, hvis de lige er i sæson
  • 1 dl groftrevet cheddar ost
  • salt og peber
  • 1 spsk olivenolie

Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Se om der måske skal mere mel eller havregryn i.

Med en spiseske formes squashfrikadellerne på en bageplade med bagepapir. Ca en toppet spiseske til hver.

Bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter.

Opskriften kommer fra valdemarsro.dk  Jeg siger tak!