Fiskefad med grønt og sprød citroncrumble top

Man skal bruge:

  • 300 g hvid fisk – jeg brugte torsk
  • 6 kogte kartofler i skiver
  • 200 g spinat
  • 1 løg – hakket
  • 2 store gulerødder – groftrevne (eller bare hvad du har – jeg har f.eks rødkål i på den på billedet og måske også selleri…)
  • Lidt olie til at stege i
  • Salt og peber

Til smuldredejen på toppen skal man bruge (men du bliver kun glad for at doble op på alt her:)

  • 50 g rasp
  • 25 g fintrevet parmesan
  • Fintrevet skal fra en økocitron (Resten af citronen kan du servere til retten)
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 2 spsk smør

Rens, riv og hak løg og gulerødder og svits dem let i olie. Tilsæt spinaten og bland det godt sammen.

Bland ingredienserne til smuldredejen.

Skær kartoflerne i skiver, læg dem i fadet og læg fisken ovenpå. Fordel grøntsagsblandingen over fisken. Slut af med at drysse med smuldredejen – og bag så hele herligheden ved 200 grader, til toppen er gylden og fisken gennembagt. Det tager en halv times tid.

 

IMG_8076

Bulgur med abrikoser og pinjekerner

  • 250 g grov bulgur
  • 4 dl vand
  • 150 g tørrede abrikoser – bløde
  • 50 g (5 spsk) pinjekerner
  • 8 spsk hakket persille
  • 2 spsk hakket frisk mynte
  • 5 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • salt og peber

Abrikoserne udblødes i kogt vand hvis nødvendigt, og skæres eller klippes i små tern. Bulguren overheldes med kogende vand, trækker ca en halv time under låg, og dryppes af i en sigte.
Pinjekernerne ristet på en tør, hed pande til de er gylden.
Krydderurterne hakkes fint, dressingen blandes.
Alt blandes og smages til.

Image