Indisk Fisk

Dette er blevet en klassiker hjemme hos os – den er hurtig og god:)

  • 25 g smør
  • 1 1⁄2 tsk  karry
  • 1 finthakket løg
  • 1  fed knust hvidløg
  • 2 laurbærblade
  • 2 tsk maizena
  • 1⁄4 liter fraiche 5%, eller skyr eller lignende
  • 2 spsk finthakket mangochutney (eller til nød sød chillisauce)
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 400 g torskefileter i stykker  (eller pangasiusfilet eller anden hvid fisk)
  • 320 g løse ris, parboiled
  • 300 g dampede ærter

Tilbehør:

  • mangochutney
  • koriander
  • naanbrød eller det flade brød nede fra Mussa

Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt karry og lad det bruse af. Kom løg, hvidløg og laurbærblade i panden og svits blandingen i ca. 2 min. Rør majsstivelse og fraiche sammen i en skål og rør det i karrysmørret sammen med mangochutney, sukker, salt og peber. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min.

Læg forsigtigt fiskestykkerne ned i karrysaucen. Kog retten færdig ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Fjern laurbærbladene og smag til.

IMG_2576

Opskriften tager udgangspunkt i opskrift fra Arla.