Aspargestærte med rygeost

Dej

  • 125 g rugmel
  • 75 g hvedemel
  • 1 tsk. fint salt
  • 100 g koldt smør
  • 4 spsk. koldt vand

Fyld

  •  400 g grønne asparges
  • 3 stk æg
  • 1 dl fløde
  • 175 g rygeost (eller blød gedeost)
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 spsk. olivenolie

 

Bland rugmel, hvedemel og salt i en skål. Smuldr smørret i melet og saml dejen med 1 spsk. vand af gangen. Lad dejen hvile på køl i 15 min.

Tænd ovnen på 200/185 grader varmluft. Rul dejen ud og læg den i et smurt tærtefad. Prik den med en gaffel. Forbag dejen i 15 min.

Lav imens fyldet. Knæk de nederste 2-3 cm af aspargesene og del dem på midten, så de passer i tærtefadet.

Pisk æg, fløde, rygeost, sennep, salt og peber sammen i en skål. Der må gerne være små klumper rygeost i blandingen.

Hæld æggemassen over den forbagte tærtebund og fordel aspargesene i fadet.

Dryp med olivenolie og bag tærten i ca. 30 min til den er gylden og æggemassen fast.

 

IMG_8586

Reklamer

Hurtig grov tærtedej

  • 100 gram hvedemel
  • 75 gram grahamsmel
  • 25 gram havregryn
  • 1 tsk salt
  • 0.5 dl olivenolie
  • 0.75 dl koldt vand

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft

2. Bland alle ingredienserne til dejen i en skål og ælt det hele godt, til du har en fast og smidig dej. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir – eller på et meldækket bord, så den er stor nok til at dække tærteformen.

3. Læg dejen i en smurt tærteform – også helt op ad siderne. Prik bunden med en gaffel – så bobler den ikke op. Bag tærtedejen i ovnen i 10 min. og tag den herefter ud. Fyld nu tærten med lige det fyld, du bedst kan lide og bag den færdig i ovnen.