Curry med søde kartofler & spinat

NB! Opskriften er til ca 8 personer – fandt jeg ud af da jeg stod der med en kæmpegryde:)

  • 3 spsk neutral olie
  • 2 mellemstore løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 frisk rød chili, smag hvor stærk den er, og tilsæt efter smag
  • 1 spsk finthakket ingefær
  • den bløde del af 1 stilk citrongræs, finthakket
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1 spsk karry færdigblanding, mild
  • 1 spsk garam masala
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 dåser kokosmælk
  • 5 dl kyllinge- eller grøntsagsbuljong
  • 5 mellemstore kartofler i store tern
  • 3 søde kartofler i store tern
  • 1-2 spsk sukker eller kokospalmesukker
  • Salt
  • Limesaft
  • Ca 200 g friske spinatblade

Til servering evt. drænet yoghurt eller skyr og chilipasta

Og så noget godt brød fra Moussa eller hjemmelavet naan

Sådan gør du

Hak løg og hvidløg mellemfint og svits i olien i ca 5 minutter ved medium varme. Løgene skal simre og stege, men ikke branke. tilsæt chili, ingefær og citrongræs og lad det stege med et par minutter yderligere. Tilsæt krydderier, hakkede tomater, kokosmælk og buljong og lad det koge op. Put kartofler og søde kartofler ved, og lad saucen simre uden låg til grøntsagerne er møre. Bliver saucen for tyk undervejs, tilsættes lidt vand. Smag curryen til med sukker, salt og lime- eller citronsaft. Vend spinatbladene i inden servering. Frisk koriander er også rigtig dejligt til.

Tip: hvis du vil have kylling til, kan du tilsætte ca 400 g kyllingefilet i strimler når kartoflerne er næsten møre. Kyllingen skal simre omtrent 10 minutter, når den tilberedes i filet, uden ben og knogler. Du kan også have fisk i…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s